| Matador | ||
|---|---|---|
| [[Image:|200px|]] | ||
| {{{billedtekst}}} | ||
|
|
||
| Originaltitel | ||
| Genre | Drama | |
| Vist på | Danmarks Radio | |
| Instruktør | {{{instruktør}}} | |
| Manuskript | Lise Nørgaard Erik Balling |
|
| Medvirkende | Jørgen Buckhøj Ghita Nørby Buster Larsen Malene Schwartz Holger Juul Hansen |
|
| Musik | Bent Fabricius-Bjerre | |
| Produktionsland | Danmark | |
| Sprog | Dansk | |
| Episoder | 24 | |
|
|
||
| Selskab | {{{selskab}}} | |
| Location | {{{location}}} | |
| Produktionsår | 1978-1981 | |
| Spilletid | 41 - 126 minutter | |
|
|
||
| Sendt første gang | 11. november 1978 | |
| Sendt første gang (i DK) | ||
| Sendt sidste gang | 2. januar 1982 | |
| Sendt sidste gang (i DK) | 2006 - 2007 | |
| Tidligere serie | {{{tidligere serie}}} | |
| Efterfølges af | {{{efterfølges af}}} | |
|
|
||
| Officiel Hjemmeside | ||
| Dansk Hjemmeside | ||
| IMDb | ||
Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit, produceret 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de lette vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er lavet af Bent Fabricius-Bjerre.
Serien følger livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv er stagnerende og starter en tøjforretning, der udkonkurrerer byens hidtil eneste butik af sin slags, Damernes Magasin.
Serien tegner et fint portræt af tiden under 1930'ernes depression samt Danmark under besættelsen. Seeren følger familiernes liv og giver samtidig en ganske præcis beskrivelse af perioden. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Herskab og tjenestefolk er tydelig, men serien er alligevel meget dansk i sit udtryk og blev navnlig en succes på grund af fine præstationer fra en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende må i dag, mange år senere, stadig finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador.
Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde, der bogstaveligt talt har lagt gaderne øde. Seriens fik premiere 11. november 1978 og det sidste afsnit blev vist i 1981, men siden den første visning har den været vist med start i 1984, 1989, 1997, 1998 og 2006. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af hele 3,6 mio. seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde. Selv ved den sjette genudsendelse i 2006/2007, hvor DR ikke længere er den eneste danske tv-kanal, trækker hvert afsnit stadig over en million seere. Serien er solgt til en lang række lande og udkom i desuden i 2001 på 12 dvd'er, hvor der i alt er solgt over 1,4 million eksemplarer, hvilket gør det til den bedst sælgende dvd i Danmark nogensinde.
Indholdsfortegnelse |
I begyndelsen møder Mads Skjern passiv modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs. Bankdirektør Hans Chr. Varnæs nægter, i et forsøg på at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne startkapital til Skjern. Men Mads har andre ressourcer og har medvind grundet skarp og kompetent forretningsdrift.
Omkring denne hovedhistorie følger vi livet hos høj og lav i Korsbæk. Der er grisehandleren Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjeneren Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer øl og dagens ret til stamgæsterne, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz "Røde" Jensen og maleren Frede "Fede" Hansen. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den mere ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og bliver ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Maude Varnæs' søster), og ind i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber foretager Dr. Hansen sine hjemmebesøg. Hertil en masse biroller, der alle har deres egne historier.
Historien om to familier i en provinsby var oprindeligt tiltænkt en roman, som Lise Nørgaard ikke kunne finde tid til at færdiggøre. DR var på udkig efter en afløser til Huset på Christianshavn, og ved Erik Ballings mellemkomst blev projektet nævnt for den nye chef for DR's underholdningsafdeling, Poul Ifversen, der så et potentiale. Oprindeligt var der kun planlagt seks episoder, hvor hver episode skulle spænde over et årti, men efter at Balling og Ifversen havde læst synopsen til den første episode, mente de, at der var rigeligt indhold til seks episoder i den alene.
Oprindeligt var det planen, at serien skulle have samme forfatterteam som Huset på Christianshavn, hvilket dog viste sig at være besværligt at gennemføre. Modsat arketyperne i Huset på Christianshavn udviklede personerne i Matador sig i seriens løb, og kun Lise Nørgaard havde en klar forestilling om, hvilken retning serien skulle tage. Det blev derfor et mindre forfatterhold med Lise Nørgaard som hovedforfatter, der sørgede for, at medforfatteres manuskripter var i overensstemmelse med hendes forestilling om personerne.
Lise Nørgaard er vokset op i et grossererhjem i Roskilde, hvor Roskilde Bank har været inspiration for Lise Nørgaard til Varnæs' Korsbæk Bank.[1] Selve navnet Korsbæk er en sammentrækning af to andre sjællandske provinsbyer: Korsør og Holbæk[2] Ved en tredje sjællandsk by Præstø ligger halvøen Feddet der kan have været inspiration til det samme navn i Matador.
|
|
| Sæson 1 | Afsnittets titel | Afsnittets tid | Manuskript | Original sendedato |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Den rejsende | 1929 | Lise Nørgaard | 1978 |
| 2. | Genboen | 1929 | Jens Louis Petersen | 1978 |
| 3. | Skiftedag | 1930 | Karen Smith | 1978 |
| 4. | Skyggetanten | 1931 | Lise Nørgaard | 1978 |
| 5. | Den enes død | 1932 | Paul Hammerich | 1978 |
| 6. | Opmarch | 1932 | Lise Nørgaard | 1978 |
| Sæson 2 | Afsnittets titel | Afsnittets tid | Manuskript | Original sendedato |
| 7. | Fødselsdagen | 1933 | Lise Nørgaard | 1979 |
| 8. | Komme fremmede | 1934 | Karen Smith og Lise Nørgaard | 1979 |
| 9. | Hen til kommoden | 1935 | Paul Hammerich | 1979 |
| 10. | I disse tider | 1935 | Lise Nørgaard | 1979 |
| 11. | I klemme | 1936 | Jens Louis Petersen | 1979 |
| 12. | I lyst og nød | 1936-1937 | Lise Nørgaard | 1979 |
| Sæson 3 | Afsnittets titel | Afsnittets tid | Manuskript | Original sendedato |
| 13. | Et nyt liv | 1937-1938 | Lise Nørgaard | 1980 |
| 14. | Brikkerne | 1938-1939 | Lise Nørgaard | 1980 |
| 15. | At tænke og tro | 1939 | Karen Smith | 1980 |
| 16. | Lauras store dag | 1940 | Lise Nørgaard | 1980 |
| 17. | De voksnes rækker | 1941-1942 | Paul Hammerich | 1980 |
| 18. | Hr. Stein | 1943 | Lise Nørgaard | 1980 |
| Sæson 4 | Afsnittets titel | Afsnittets tid | Manuskript | Original sendedato |
| 19. | Handel og vandel | 1944 | Lise Nørgaard | 1981 |
| 20. | Den 11. time | 1945 | Lise Nørgaard | 1981 |
| 21. | Vi vil fred her til lands | 1945 | Lise Nørgaard | 1981 |
| 22. | Det går jo godt | 1945-1946 | Lise Nørgaard | 1981 |
| 23. | Mellem brødre | 1946 | Lise Nørgaard | 1981 |
| 24. | New Look | 1947 | Lise Nørgaard | 1981 |
Mens seerne hurtigt tog serien til sig, var bl.a. Radiorådet dog utilfredse med den dyre serie, der kostede en million kr. pr. afsnit. Også internt i DR var der spændinger, idet Matador var den hidtil største produktion, der blev produceret eksternt hos Nordisk Film og ikke af DR's egne folk. Seriens fortsættelse udover de seks afsnit, der blev produceret ad gangen, var derfor usikker, hvilket er årsagen til, at afsnit 6, 12 og 18 har en afsluttende karakter – forfatterne vidste simpelthen ikke, om serien skulle fortsætte.
Søsterprojekter med yderligere information:
|
stock | retire | vm
Why are we here?
All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License
This page is cache of Wikipedia. History