Danmark

For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Artikler, som begynder med Danmark)

Kongeriget Danmark
Flag Rigsvåben
Motto: Intet. (Dronningens valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke
Nationalmelodi: Der er et yndigt land Kongesang: Kong Christian
Danmarks placering  (mørkegrøn) – på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå) – i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]
Hovedstad (og største by)		København (se Danmarks hovedstæder) 55°43′N, 12°34′E
Officielle sprog		Dansk1
Etnicitet		90,5% danskere, 9,5% (tyskere, grækere, bosniere, russere, tyrkere, kurdere, arabere)[1]
Demonym		Dansk eller dansker/danskere
Regeringsform		Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
-	Monark	Dronning Margrethe II
-	Statsminister	Lars Løkke Rasmussen
-	Folketingets formand	Thor Pedersen
-	Nuværende regering	VK-regeringen
Etableret
-	Statsdannelse	I forhistorisk tid
Optaget i EU		1. januar 1973 (7.)
Areal
-	Total	43,098.31 km2 (nr. 1342)
-	Vand (%)	1,62
Indbyggertal
-	1. oktober 2009 anslået	5.532.531 (nr. 108)
-	Tæthed	126,1/km2 (nr. 622)
BNP (KKP)		2008 anslået
-	Total	204,269 mia. USD[2] (nr. 49)
-	Pr. indbygger	37.304 USD[2]
BNP (nominelt)		2008 anslået
-	Total	340,029 mia. USD[2] (nr. 27)
-	Pr. indbygger	62.097 USD[2] (nr. 5)
Gini (2008)		21,7 (lav) (nr. 1)
HDI (2007)		▲ 0,955[3] (meget høj) (nr. 16)
Valuta		Dansk krone (DKK)
Tidszone		CET2 (UTC+1)
-	Sommer (DST)	CEST2 (UTC+2)
Kører på		højre side af vejen
Nationalt topdomæne		.dk2,3
Kendingsbogstaver (bil)		DK
Luftfartøjs- registreringskode		OY helikoptere OY-H
Telefonkode		+45
1	På Grønland grønlandsk og dansk; på Færøerne færøsk og dansk. Tysk er mindretalssprog i Sønderjylland.
2	Kun Danmark, ikke Færøerne og Grønland.
3	Internetdomænen .eu er delt med andre EU-lande.
4	Færøerne bruger +298 og Grønland bruger +299.

Danmark (fra oldnordisk: Danernes Mark) er et land i Skandinavien i det nordlige Europa. Det er verdens ældste kongedømme (i dag konstitutionelt monarki) som sammen med de to selvstyrende områder – øgruppen Færøerne (i Nordatlanten) og øen Grønland (i Nordamerika) – indgår i Kongeriget Danmark. Danmark består geografisk af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, småøer og holme, hvoraf de 72 er beboede (pr. 1. januar 2008).^[4] Landet er placeret i Skandinavien med havet (Østersøen, Skagerrak, Kattegat og Nordsøen) som nabo samt Tyskland, som Jylland grænser op til mod syd.

Historisk set har Danmark været væsentligt større end det er i dag, men mange århundreder med krige mod Sverige og tyske stater har indskrænket det danske territorium. Danmark fik sin grundlov i 1849 og sit nuværende parlamentariske system i 1901. Statsformen er negativ parlamentarisme, der betyder, at regeringen ikke kan have et flertal i Folketinget imod sig. I nyere tid har Danmark forsøgt at involvere sig stadig mere aktivt i OECD, NATO, FN, Nordisk Råd og mange andre internationale organisationer. Danmark blev som det første nordiske land medlem af EF, senere EU, i 1973.

Danmark har siden vikingetiden været en søfartsnation, men i løbet af industrialiseringen begyndte landbrug og industri at spille en større rolle, samtidig med en omfattende urbanisering fandt sted. Danmark formåede i den postmoderne industrialisering at omstille sin industri og økonomi effektivt, så landet i dag har en moderne markedsøkonomi, der hovedsageligt lever af tjenesteydelser og en stor udlandshandel. Danmarks økonomi er bygget op omkring hvad der er kendt som den skandinaviske velfærdsmodel. I Danmark begyndte opbygningen af velfærdssamfundet i 1930´erne og blev udbygget betragteligt i løbet af 60´erne og 70´erne. For at finansiere denne velfærdsmodel har Danmark den højeste skatteprocent i verden. Efter 1970'ernes alvorlige stabilitetsproblemer, stor udlandsgæld og en vanskelig konsolideringsperiode i 1980'erne har dansk økonomi siden midt i 1990'erne udviklet sig stabilt.

Ordet "Danmarks" herkomst

Allerede den græske historieskriver Prokopius nævnte et folk i nord, der kaldtes "Danoi". På oldnordisk "danir". Betydningen af ordet menes at være noget i retning af "fladlandsbeboerne", da ordet "daner" sandsynligvis er en afledning fra det indoeuropæiske "dhen", der har betydningen 'flade, fladt bræt'.

"Mark" blev på oldhøjtysk og oldengelsk brugt i betydningen "grænseland". Ordet Danmark havde altså i virkeligheden betydningen "fladlandsbeboernes grænseland" og var kun indskrænket til at betegne det område, vi i dag kalder Slesvig, da dette var danernes grænseland til tyskerne i syd. Senere blev dette så udbredt til at være hele områdets landenavn^[5]

Populært siges det, at ordet "Danmark" første gang nævnes på Jellingestenen fra omkring år 985, men iflg. flere kilder nævnes Danmark både i den oldengelske krønike Orosius fra ca. år 890 hvor nordmanden Ottar nævner Danmark (Denemearc), og i den østfrankiske krønike Regino af Prüm fra starten af 900-tallet.

Historie

Uddybende artikel: Danmarks historie.

Forhistorie til vikingetid

Uddybende artikel: Danmarks forhistorie.

Jelingestenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af at dens inskriptioner om Gorm den Gamle, Danmarks første konge

Dansk forhistorie begyndte ved forsiden af den indlandsis, der for ca. 15.000 år siden begyndte at vige nordpå i forbindelse med en klimaændring. Rensdyrjægerne levede hér og afløstes af andre jægerfolk, som ernærede sig af jagt og fiskeri igennem årtusinder.^[6] For ca. 6.000 år siden blev jægerstenalderen langsomt afløst af bondestenalderen, som igen afløstes af bronzealder^[7] og jernalder.^[8] Allerede i slutningen af jernalderen, dvs. i 700-tallet, kan der have eksisteret en stærk, dansk centralmagt. Herom kunne det kolossale forsvarsværk Dannevirke og Kanhavekanalen Samsø være et "bevis". Dog mener de fleste moderne historikere, at netop Danmark som geografisk område nok snarere skal opfattes som en del af det frankiske rige i denne periode. Forhistorien sluttede med vikingetiden, hvor danske vikinger begyndte at hærge og handle i det meste af Europa.^[9] De danske vikinger begyndte at kræve den såkaldte Danegæld, hvilket betød at konger fra England betalte skat til den danske konge mod at undgå plyndringer.^[10] Danske og skandinaviske vikinger spillede i det meste af vikingetiden en stormagtsrolle i Europa, bl.a. på grund af den stærke flåde.^[11]

1047-1536

Uddybende artikler: Danmarks middelalder og Danmarks historie (1397-1536).

Den danske historie indledes i det 8. århundrede, hvor de første, skriftlige kilder begynder at omtale forholdene her. På den måde er vikingetiden en overgangsfase mellem forhistorien og den danske middelalder, som blev en periode, hvor kontakten med det øvrige Europa fik stadigt stigende betydning. Tre forhold vejede tungt: kongernes forsøg på at øge deres indenlandske magt, deres forsøg på at udvide det udenrigske magtområde og striden med Hanseforbundet.^[12][13]

Den indenlandske magtkamp stod først mellem stormændene på den ene side og kongemagten og kirken på den anden. Senere blev det til en strid mellem kirken og kongemagten. Udenrigs forsøgte man at skabe og fastholde et østersørige, kulminerende i Kalmarunionen af 1397.^[14] Samarbejde med Hanseforbundet var en handelsmæssig nødvendighed, men også et konstant økonomisk problem. Dette byforbund fik stor indflydelse på landets forhold og var i perioder den reelle magt i landet.^[15]

1536-1660

Uddybende artikel: Danmarks historie (1536-1660).

Danmark-Norge måtte afstå de danske landsdele i Skåneland og de norske len Trondheim og Bohus til Sverige. Med rødt: Halland var allerede afstået til Sverige for en 30-årig periode. Med gult: Landsdelene Skåneland og Bohus len. Med violet: Landsdele, som gjorde oprør og vendte tilbage til dansk styre i 1660.

Renæssancen betød et markant skift i Danmarks historie, særligt fordi reformationen blev en del af ændringen. Kongerne inddrog kirkegodset og stod på den baggrund stærkt over for adelen,^[16] men meget af rigdommen blev brugt til krigsførelse. Mest tydeligt er dette eksemplificeret i renæssancekongen Christian IV, der nok lod opføre smukke bygninger mange steder i landet, men som led alvorlige nederlag ved sin deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland.^[17] Den fortsatte kamp med Sverige medførte nederlag på nederlag med stadige tab af territorier, først øerne i Østersøen, men senere også danske kerneprovinser som Skånelandene ved Freden i Roskilde i 1658.^[18]

1660-1848

Uddybende artikler: Danmarks historie (1660-1814) og Danmarks historie (1814-1848).

Adelens svigt under Karl Gustav-krigen gav plads til et statskup, hvor kongen væltede den gamle forfatning og indførte enevælden med støtte fra borgerskabet.^[19] En ny embedsadel voksede frem ved kongernes gunst, og byernes borgere fik efterhånden øget indflydelse. Landet var præget af den kulturelle påvirkning fra Frankrig og af kongernes tyskprægede forvaltning. Med stavnsbåndets ophævelse og senere med andre reformer inden for landbruget fik landet en økonomisk fremgang,^[20] der blev afbrudt, da englænderne tog den danske flåde.^[21] Dette og Københavns bombardement tvang Danmark i armene på Napoleon, mens Sverige allierede sig med England.^[22] Med freden i Wien (1815) blev Danmarks union med Norge opløst.^[23] Forud var gået en statsbankerot i 1813,^[24] men alligevel blev perioden en opgangstid for f.eks. dansk filosofi, digtning og billedkunst (guldalderen).

1849-1945

Uddybende artikler: Danmarks historie (1848-1901) og Danmarks historie (1901-1945).

Det danske monarki bestod efter freden i Wien af kongeriget og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt kolonierne. Slesvig har været et dansk len med både dansk- og tysktalende befolkning, hvorimod Holsten og Lauenborg var tyske len og dermed medlemmer af det tyske forbund. Tysksindede i stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten ønskede en stærkere tilknytning til Tyskland. Den danske politik derimod var splittet mellem den konservative Helstatspolitik og den nationalliberale Ejderpolitik. Helstatsfolkene ville bevare den dansk-tyske helstat med den danske konge som hertug i Slesvig og Holsten. Ejderfolkene ville forene Slesvig med Danmark i en dansk nationalstat.^[25] Tyske og danske nationalliberale stod uforenelig over for hinanden. Spørgsmålet var, om Slesvig skulle være dansk eller tysk.^[25] Dette førte til et oprør mod Danmark og den 1. Slesvigske Krig. Da Danmark fik støtte fra England, og da krigens forløb faldt ud til dansk fordel, blev status quo genoprettet. I London-protokollen fra 1852 måtte Danmark love, ikke at knytte Slesvig eller Sønderjylland nærmere til kongeriget end Holsten. I forbindelse med revolutionerne i Europa (1848) fik Danmark en fri og demokratisk forfatning i 1849.^[26]

Den grundlovsgivende forsamling den 23. oktober 1848. Maleri af Constantin Hansen.

De underliggende brudlinjer var dog ikke fjernet, og i 1864 brød den 2. Slesvigske Krig ud. Nu havde landet ikke engelsk støtte, skandinavismen førte heller ikke til militær hjælp, og den danske hær led en række ydmygende nederlag, især slaget ved Dybbøl. Resultatet blev tabet af hertugdømmerne, herunder også den dansktalende del af Slesvig. Dermed var Danmark blevet en rent dansk småstat.^[27]

Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet og af talrige færge- og fragtbådsforbindelser mellem landsdelene. Samtidig betød opsvinget i landbruget (andelsbevægelsen) en forøget købekraft hos landbefolkningen, og da udstykningen medførte et overskud af mennesker, fik byerhvervene en kærkommen reserve af billig arbejdskraft. Husning af disse mange tilflyttere skete på meget tilfældige vilkår og en række epidemier hærgede København og de større provinsbyer. Ved kloakering, oprettelse af skoler og udbygning af sundhedsvæsnet fik man efterhånden skik på sygdommene. På arbejsmarkedsfronten lykkedes det at dæmpe uroen, da det danske arbejdsmarked ved Storkonflikten i 1899 fik sin grundlov, hvor fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og arbejderne fik ret til at organisere sig.^[28]

Danmark havde held til at holde sig uden for den 1. verdenskrig, og forsyninger til de krigsførende lande gav arbejde og indtjening til mange.^[29] Efterhånden fik kvinderne også valgret (1915),^[30] og det tyske nederlag i 1918 medførte en folkeafstemning, så Nordslesvig ved Slien blev genforenet med Danmark, men afstemningsvilkårene betød, at der blev skabt et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland.^[31] Den økonomiske krise i 1930'erne betød massearbejdsløshed, men også forbedring af samfundets støtte til dårligt stillede.^[32] Med genoprustningen af de europæiske stormagter kom der atter gang i produktionen i Danmark, og ved krigsudbruddet i 1939 var der optimisme hos alle. Selv om Danmark blev besat i 1940,^[33] opretholdt landet sin egen regering indtil 1943,^[34] men der opstod efterhånden så stærk en modstandsbevægelse,^[35] at landet kunne tælles med blandt de allierede lande, der oprettede FN i 1945.^[36] I 1944 erklærede Island sig som selvstændig nation. Landets selvstændighed blev anerkendt af den danske regering i 1945.

1945-1990

Uddybende artikel: Danmarks historie (1945-1990).

I årene derefter var Europa delt, ideologisk og efter landegrænser. Frygten for Sovjetunionen førte til, at Norge og Danmark valgte at deltage i NATO (1949).^[37] Det gav dog samtidig landet adgang til Marshall-planen, der var ment som en støtte til genopbygning af de europæiske lande.^[38] Det skabte gode tider i landet, og kommunismen mistede efterhånden taget i den brede befolkning. Storpolitisk var situationen fastlåst, og det gav meget få manøvremuligheder i dansk udenrigspolitik, men på det økonomiske område var der dog plads til ændringer. I løbet af 1960'erne kom der gang i forhandlingerne om dansk deltagelse i EF (det senere EU), og i 1972 bekræftede en folkeafstemning Danmarks optagelse i fællesskabet.^[39] Ved flere senere afstemninger blev samarbejdet udvidet trinvis.^[40][41]

1990-2010

Uddybende artikel: Danmarks historie (1990-).

Med jerntæppets fald i 1989, Tysklands genforening i 1990 og Sovjetunionens opløsning i de følgende år blev der skabt helt nye vilkår for dansk udenrigspolitik, der blev langt mere aktiv^[42]: Støtte til de baltiske lande, udvidelsen af NATO, øget integration i EU og militær deltagelse i aktioner på Balkan, i Afghanistan og Irak.^[43][44] I flere bølger fik landet en stærk tilstrømning af udlændinge, der kom hertil dels som flygtninge og dels som indvandrere.^[45] I begyndelsen blev det betragtet som et rent praktisk problem at huse og integrere disse mennesker fra fremmede kulturer, men efterhånden viste det sig, at indvandringen skabte visse problemer. Diskussionen om hvilken politisk linje man skulle lægge i indvandrerspørgsmålet prægede især folketingsvalget 2001, men er stadig et varmt, aktuelt debattema i dansk politik.^[46][47]

Politik

Uddybende artikler: Danmarks politik, De danske politiske partiers historie og Danmarks Riges Grundlov.

Politisk system

Grundloven fra 1849

Det politiske system i Danmark tager udgangspunkt i den første grundlov fra 1849, som er blevet revideret tre gange, mest markant i 1915, hvor kvinder fik valgret, og i 1953, hvor landstinget blev afskaffet. Danmark har siden den reviderede grundlov af 1953 haft et parlamentarisk et-kammersystem. Grundloven af 1953 sikrer i fællesskab med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov i 1992 danske borgeres menneskerettigheder. Konventionen håndhæves af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis fortolkninger af menneskerettighedskonventionen således har direkte betydning i Danmark. Landet er ligesom andre parlamentariske demokratier, ifølge Grundlovens paragraf 3, opdelt mellem de tre magter, den udøvende magt, som ligger hos monarken, den lovgivende magt, som ligger hos monarken og Folketinget i forening, og den dømmende magt, som ligger hos domstolene. Selvom den lovgivende magt formelt ligger hos monarken og Folketinget i forening, er monarkens magt begrænset til at underskrive de love som Folketinget vedtager. Monarkens udøvende magt udøves gennem monarkens ministre, der formelt udnævnes af monarken, men siden Systemskiftet i 1901 har monarken reelt været undergivet Folketingets politiske stillingtagen til udnævnelsen af ministre, idet den udnævnte regering ikke kan fungere, såfremt et flertal i Folketinget er imod regeringen.

Den udøvende magt: Kongen

Danmark har som konstitutionelt monarki ifølge grundloven formelt set en konge som statsoverhoved, der dermed er det øverste led i den udøvende magt. Dette betyder at regenten og den næste i arvefølgen mødes med regeringen til statsrådsmøder en gang om måneden, hvor de sidste nye love underskrives af dronningen. Dette har siden Påskekrisen 1920 udelukkende haft karakter af en formel procedure med ceremoniel funktion og den siddende regent skriver derfor under uden at blande sig i lovene. Dronning Margrethe II har været Danmarks statsoverhoved siden 1972. På dronningens vegne er statsministeren og hans ministre de øverste i regeringsførelsen. Statsministeren er Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen skal hele tiden have opbakning fra et flertal i Folketinget, men regeringen behøver ikke bestå af partier med samlet flertal. I øjeblikket regeres Danmark af en mindretalsregering bestående af Venstre og de Konservative, med støtte fra Dansk Folkeparti.

Se også: Kongerækken og Danmarks statsministre.

Den lovgivende magt: Det danske parlament, Folketinget

Selvom at Grundlovens §3 siger at Regenten og Folketinget styrer sammen, er Folketinget den reelle lovgivende magt i Danmark. Her foreslås, behandles og vedtages landets love, og som parlamentarisk system skal en siddende regering altid have et flertal i Folketinget (eller i det mindste ikke have et flertal imod sig). Folketinget består af 179 medlemmer, med 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to på Grønland, der er på valg hvert fjerde år eller oftere. Medlemmerne vælges af en kompliceret blanding af forholdstals- og enkeltmandstalmetoden, hvormed politikerne bevarer en vis afhængighed af de lokale valgkredse. I Danmark er der politisk tradition for mindretalsregeringer og traditionelt set har kompromisser og samarbejde hen over midten været reglen.

Den dømmende magt: Domstolene

Domstolene er uafhængige af regering og folketing. Det er op til domstolene at fortolke de vedtagne lovforslag uden politisk indblanding. Højesteret er øverste domstol, der ved tvister og tvivlsspørgsmål har det sidste ord. Højesteret har dermed en vis politisk betydning, da de i sidste ende kan dømme lovforslag og politiske handlinger ulovlige i forhold til Grundloven. EF-domstolen har efterhånden også form af øverste myndighed på mange områder, der før var rent interne danske anliggender.

Indenrigspolitik

Socialdemokratiet har været en afgørende faktor i det 20. århundredes danske politiske historie. Men med valget i 2001 blev det dog en højrekoalition bestående af en Venstre-Konservative regering med støtte fra det nationalt højreorienterede Dansk Folkeparti. Valget førte også til at Socialdemokraterne for første gang, siden 1920, mistede positionen som det største parti i Folketinget. De seneste år i dansk politik har været præget af indvandrerpolitik, og af en diskussion om udformningen af det danske velfærdssamfund i en stadig mere globaliseret verden.

Folketinget ser i dag sådan ud:

Valgplakater

For folketingsvalgene se: Folketingsvalg

Politiske partier

Uddybende artikel: Politiske partier i Danmark, De danske politiske partiers historie og Danmarks udenrigsforhold.

I hele Folketingets historie har 18 forskellige partier haft mandater i parlamentet. I dag sidder der 8. Disse er, i rækkefølge efter antallet af mandater, Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten. Partiet Liberal Alliance var et helt nyt parti, som blev stiftet den 7. maj 2007 af de tidligere radikale politikere Naser Khader og Anders Samuelsen og den tidligere konservative Gitte Seeberg. Andre partier der kunne have fået sæde er Kristendemokraterne, som mistede alle sine mandater ved valget i 2005, i 2005 stillede også Centrumdemokraterne og Minoritetspartiet op. Udover de danske partier sidder der som en del af rigsfællesskabet også 4 folketingsmedlemmer fra andre dele af det Danske Kongerige. 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det ene mandat fra Grønland er fra partiet Siumut, og det andet er fra Inuit Ataqatigiit. De to fra Færøerne er fra det republikanske parti Tjóðveldi, og det andet fra Sambandsflokkurin. Generelt plejer de fire nordatlantiske mandater hverken at stemme for eller imod i forbindelse med indenrigspolitiske forhold men støtter dog som regel i krisesituationer det parti, de føler sig tættest knyttede til.

Udenrigspolitik

Efterkrigstiden betød for Danmarks vedkommende et brud med den neutralitetspolitik, der ikke havde kunnet redde landet fra 2. verdenskrigs katastrofer. Den begyndende kolde krig var afgørende for dansk udenrigspolitik i lange perioder, og perioden er stadig i dag kilde til stor debat. Som stiftende medlem af FN og NATO markerede Danmark sig som et land der ville tage del i samarbejde over landegrænserne. Medlemskabet af internationale organisationer skulle fremme de danske mål om at opnå sikkerhed, økonomisk fremgang og, især i nyere tid, at fremme danske værdier og opfattelser om demokrati, retfærdighed og frihed. Den danske bistandspolitik hører trods nylige besparelser stadig til en af de højeste målt pr. indbygger.

Danmark blev som det første nordiske land medlem af EF i 1973 under den første større EF-udvidelse. Den frie adgang til det indre marked har været en væsentlig forudsætning for dansk økonomisk succes, og Danmark fortsætter derfor sammen med bl. a. England med at presse på for yderlige liberaliseringer af markedet, dog med klar modstand mod for udvidede beføjelser til kemi- og levnedsmiddelindustri.

Danmark og EU

Siden 1973 er det europæiske samarbejde blevet en stadig mere fast bestanddel af de danske love og domstole. Love vedtaget i EU-sammenhæng indkorporeres i Danmark som en del af alle andre love, og EF-domstolen har i de fleste tilfælde status af højesteret på en del områder. Samarbejdet er til stadig debat, hvilket det danske nej til først Maastricht-traktaten i 1992 og siden til Euro-samarbejdet i 2000 klart viste. Danskere hører dog generelt til en af de mere positivt stemte befolkninger i Europa over for det europæiske projekt.

Administrativ inddeling

Uddybende artikler: Danmarks regioner og Kommuner i Danmark.

Danmarks 5 Regioner

Som følge af strukturreformen 2007 fra 1. januar 2007 blev 13 amter nedlagt og erstattet af en opdeling af landet i 5 regioner, mens 270 kommuner blev reduceret til 98 ved kommunesammenlægninger. Regionerne består af Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Kort	Region	Regionsforvaltning	Befolkning	Areal (km²)	Befolkningstæthed (pr. km²)
	Region Nordjylland	Aalborg	580.515	7.910	73
	Region Midtjylland	Viborg	1.247.732	13.142	94
	Region Syddanmark	Vejle	1.199.667	12.191,2	98
	Region Hovedstaden	Hillerød	1.662.285	2.561	649
	Region Sjælland	Sorø	821.252	7.273	112

Herudover er Færøerne og Grønland en del af kongeriget Danmark. Disse er begge selvstyrende enheder med stor grad af selvbestemmelse indenfor indre politiske spørgsmål. Udenrigspolitik er dog i høj grad overladt til den danske stat. De færøske og grønlandske territorier garanteres endvidere af det danske militær og flåde. Der færøske hjemmestyre besluttede allerede før Danmarks tiltrædelse i EF i 1973, at de ikke ville deltage i EF-samarbejdet. Grønland blev i 1973 automatisk en del af EF, men det grønlandske hjemmestyre meldte sig ud i 1985 efter en vejledende folkeafstemning. Både Færøerne og Grønland har dog en del aftaler med EU. Både Færøerne og Grønland er ligesom Danmark medlemmer af Nordisk Råd.

Sprog

I Danmark tales dansk, som sammen med islandsk, færøsk, norsk og svensk tilhører den nordgermanske gren af den indogermanske sproggruppe. Indtil vikingetiden var forskellen mellem de skandinaviske sprog nærmest ikke til stede, hvilket de mange ens runeindskrifter vidner om. I løbet af det 12. århundrede begyndte sprogene at glide fra hinanden, og det særligt danske fonetiske fænomen, det danske stød, formentlig at fremkomme. Det danske alfabet har ligesom det norske de særlige bogstaver æ, ø og å. Det danske sprog har en hel del låneord, især fra nedertysk, og i nyere tid er nogle engelske låneord også blevet en del af hverdagssproget.

Dansk består af mange dialekter, som ofte tydeligt fortæller, hvilken egn af landet personen kommer fra. Rigsdansk er den almindeligt anerkendte variant, som bruges i tv, radio og i undervisning. Endvidere tales der færøsk, grønlandsk samt tysk. Engelsk og tysk er de vigtigste fremmedsprog.

Der er ikke fastsat noget officielt sprog i Danmark, ud over at sproget ved domstolene skal være dansk. Siden 1997 er staten dog forpligtet til at overholde dansk retskrivning. På Færøerne og Grønland er færøsk hhv. grønlandsk de officielle sprog ved siden af dansk.

I 2000 tiltrådte Danmark det Europæiske charter for regional- og mindretalssprog, med tysk som anerkendt minoritetssprog i Sønderjylland. Det tyske mindretal har dog længe haft eget, statsstøttet skolesystem og andre institutioner, hvor der bruges tysk. Der findes også modersmålsundervisning for indvandrere fra EU-lande og for færinger og grønlændere. Modersmålsundervisning for øvrige grupper har siden 2002 været den enkelte kommunes beslutning.

Militær

Uddybende artikel: Det danske forsvar.

Det danske militær består af Hæren, Hjemmeværnet, Søværnet og Flyvevåbnet. Det danske forsvar måtte efter den tyske besættelse bygges op nærmest fra grunden af. Danmark fik bl.a. hjælp fra USA og andre allierede i det senere Nato, hvorfor meget af det danske militær på den tid bestod af materiel som de allierede havde fremstillet under krigen. Først omkring 1950 begyndte forsvaret at nå den størrelse, der var påkrævet fra Natos side i alliancen mod Sovietunionen og senere militæralliancen Warszawapagten. Dog vedblev styrkestørrelsen at ligge i underkanten af Natos ønsker gennem det meste af den kolde krig.

I 2004 indgik regeringen sammen med Socialdemokraterne, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti et forsvarsforlig, der skulle reformere det danske militær, og forberede styrken på de nye vilkår for forsvarspolitik. På grund af fraværet af en egentlig militær trussel er mobiliseringsforsvaret afskaffet og der skal nu i stedet lægges vægt på indsatsberedskab i uroplagede regioner rundt omkring i verden, hvor Danmark i FN eller Nato-regi skal kunne fungere som effektive internationale tropper, enten i fredsbevarende øjemed eller som deciderede lettere angrebsstyrker.

Det danske forsvar styres af forsvarschefen der er underlagt forsvarsministeren. Forsvarschef var pr. 2009 Knud Bartels og forsvarsminister var Søren Gade, Venstre.

Hæren

Hæren er den næststørste af de fire grene i Danmarks forsvar. Den har en fast styrke på cirka 9.150 mand, samt 4.070 på reaktionsstyrkekontrakt. Hæren ledes af:

• Hærens Operative Kommando, som frembringer hærstyrker og indsætter disse.
• Hærens Materielkommando, som anskaffer og gennemfører den logistiske del af driften for hærens materiel-systemer. Hærens Materielkommando ophørte med at eksistere med udgangen af 2006, idet hovedparten af opgaverne blev overdraget til det værnsfælles Forsvarets Materieltjeneste.

Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en afdeling for frivillige danskere. Med ca. 51.000 medlemmer er det den største af de militære grene i det Danske forsvar. Heraf er 40% i den aktive styrke. Hjemmeværnet som det kendes i dag blev skabt i 1949 efter en sammenslutning af de andre hjemmeværnsgrupper, som det blå hjemmeværn, og det sorte hjemmeværn. Hjemmeværnet er opdelt i 4 grene: Hærhjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Virksomhedshjemmeværnet.

Oprettelsen af hjemmeværnet havde rod i Danmarks situation i Den kolde krig og læren fra 2. verdenskrig, hvor det danske militær havde været helt utilstrækkeligt. Man ønskede at have en større hærgruppe at trække på i en pludselig krigssituation, og her kunne hjemmeværnets frivillige komme til god brug. I vore dage diskuteres det om Hjemmeværnet stadig har en berettigelse i en situation uden tidligere tiders trusselsbilleder.

Søværnet

Søværnet har en fast styrke på cirka 3.400 mand. Flåden er opdelt i en 1. og 2. eskadre, hvor den første varetager sikkerhed, inspektion og katastrofebekæmpelse i de indre danske, grønlandske og færøske farvande, mens den 2. eskadre varetager internationale opgaver. Den 2. eskadre er i øjeblikket under kraftig omstrukturering som følge af helt nye skibstyper som f. eks. Absalon-klassen.

Flyvevåben

Flyvevåbnet har en fast styrke på cirka 3.400 mand, der er fordelt på tre flyvestationer i Danmark. Flyvestation Ålborg er hjemsted for tre Challenger VIP og inspektionsfly, der bl. a. kan overvåge de danske farvande for olieudslip fra forurenende skibe, samt fire Herculesfly, der især kan hjælpe med troppeforsyninger i svært tilgængelige regioner, med transport af sårede og til hurtig indsats i nødsituationer over hele verden. I Skrydstrup holder Danmarks 48 F16 fly til, disse fly var bl. a. i aktion under Kosovokrigen mod Serbien. F16-flyene står for at blive udskiftet. I Karup findes Flyvevåbnets 14 nye EH-101 transport- og redningshelikoptere, Flyvevåbnets lette helikoptere af typen AS-550 Fennec, som benyttes til let transport, operationer med Jægerkorpset og støtte til politiet, samt Flyvevåbnets træningsfly T-17 Supporter. Desuden er Karup hjemsted for Søværnets Lynx-helikoptere, som primært opererer fra inspektionsskibene og de nye Absalon-klassen støtteskibe. Flyvevåbnet har endvidere overvågningsradarer ved Multebjerg, Skagen og på Bornholm.

Demografi

Uddybende artikel: Danmarks demografi.

Se også: Danmarks største byer.

København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere

Ifølge estimater fra juli 2008 havde Danmark en befolkning på 5.482.266 indbyggere,^[48] og etniske danskere udgjorde pr. 1. januar 2007 91,1%, 4.968.436, af indbyggerne, mens de resterende 8,9%, som var indvandrere og efterkommere udgjorde 477.700.^[49] Der findes et tysk-sindet mindretal i Sønderjylland. Befolkningen er ujævnt fordelt: I Østdanmark bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for Storebælt omkring 100 personer pr. km².^[50] I hovedstaden København bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkningen.^[51]

Næsten en femtedel af befolkningen er under 15 år eller 65 år eller mere, mens over halvdelen er 15-64 år.^[52] Spædbarnsdødeligheden er knap 5 døde børn pr. 1.000 personer.^[52] 85% af befolkningen bor i byerne,^[53] og det danske folk rangeres som det gladeste folk i hele verden, baseret på helbreds-, velfærds- og uddannelsesstandarter.^[54]

De forskellige etniske grupper er skandinavere, grønlændere, færinger, tyskere, tyrkere, iranere og somaliere.^[52] Siden 2003 har der bl.a. været arbejdskraftindvandring fra Polen, Tyskland, Litauen og andre europæiske lande.^[49] Antallet af immigranter, der kommer ind i Danmark pga. familiesammenføring er faldet med 70% mellem 2001 og 2006 til 4.198. I den samme periode er antallet af asylansøgelsesgodkendelser faldet med 82,5% til 1.095 og gengiver et fald på 84% hos asylansøgere til 1.960.^[55] I 2007 kom den største gruppe af flygtninge fra Irak med et tal på 1.071.^[56]

1700-tallet steg befolkningstallet støt.^[57] Den første folkeoptælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,^[58] hvor befolkningen der dengang lå på ca. 718.000.^[59] Fra 1769 til 1900 mere end tredoblede befolkningen.^[57][60] Frem til 1960'erne var Danmark et meget ensartet samfund, da indvandringen langsomt til.^[60]

Kirke i Danmark: kristendommen er den mest udbredte religion i Danmark

Dansk som er det officielle sprog, tales af 98% af befolkningen,^[61] mens færøsk, grønlandsk, og tysk er et minoritetssprog. Engelsk er et meget udbredt fremmedsprog.^[52]

Religion

Danmark har religionsfrihed, og mere end halvdelen af den danske befolkning var i 2008 medlem af den evangelisk-lutherske, danske folkekirke.^[62][63] Det var et fald på 16,5% gennem 100 år; i 1908 var det næsten 100%.^[64] Alligevel betragter kun 71% sig som troende,^[65] og lidt under halvdelen sig som religiøse^[66] og få som meget religiøse.^[67] Med en stigende indvandring fra især muslimske lande er islam blevet Danmarks næststørste religion med omkring 3,8-4,0 % muslimer (2004).^[68] De øvrige trosretninger er katolicisme 35.000 tilhængere, Jehovas vidner med 15.000 tilhængere, 7.000 jøder, baptister med 5.500 tilhængere, 5.000 tilhængere af Pinsebevægelsen, og 4.500 er mormoner. Mindre end 3.000 personer tilhørte andre trosretninger. Omkring 5,4% mente, de ikke havde nogen religiøs tilknytning, og 1,5% ser sig selv om ateister.^[63]

Natur

Geografi

Uddybende artikel: Danmarks geografi.

Billede taget den 15. februar 2003 af medlemmer fra den internationale rumstation. Den Pleistocæne periodes gletsjer-aflejringer ses over hele regionen. Lidt snedække ses i Nordtyskland, på Østsjælland og i Skåne og over Norge

Danmark udgør med et areal på 43.094 km², 0,3% af jordens samlede landmasse, hvilket lige nøjagtigt gør det større end Schweiz og Holland. Den største del af arealet udgør det jyske fastland (23.872 km²), mens resten fordeler sig på 1419 øer, hvoraf 443 navngivne.^[69] De tre største øer er Sjælland, Den Nørrejyske Ø (Vendsyssel-Thy) (siden 1825, nuværende åbning siden 1862) og Fyn. De mange øer fremmer bygningen af broer, og Danmark kan med Storebæltsbroen, der forbinder Sjælland og Fyn, og Øresundsbroen, der forbinder Sjælland (Amager) med Sverige, fremvise nogle af de største broer i Europa. Det lille land har på grund af det store antal mindre øer og fjorde en af Europas længste kystlinjer med 7.314 km^[70] Intet sted i landet er man mere end 52 kilometer fra kysten.

Hovedstaden København er placeret på Sjælland og Amager. De geografiske yderpunkter for Danmark er Skagen i nord 57°44'55"N og Gedser i syd 54°33'31"N samt Blåvands Huk i vest 8°4'36"Ø og Østerskær i øst 15°11'59"Ø. Der er 452 km mellem Danmarks vestligste og østligste punkt, og 368 km mellem det nordligste og sydligste punkt. Fra det vestligste punkt til København er der ca. 300 km.

Den eneste landegrænse er den dansk-tyske grænse i Sønderjylland, der er 69 km lang. Desuden omgives landet af flere have: Vesterhavet (Nordsøen), Skagerrak og Kattegat på vest-, nord-, og østsiden af Jylland, Kattegat og Østersøen nord og syd for de danske øer. Mellem disse have findes mange sunde og bælter: Dels Limfjorden (som er et sund) mellem Vesterhavet og Kattegat, dels Lillebælt, Storebælt og Øresund mellem Kattegat og Østersøen og dels en lang række mindre farvande mellem øerne.

Danmark er et lavland med sletter, bakker, klinter og klitter. Noget særligt er de mange små søer, som er spredt rundt i visse landskaber. De er opstået ved afsmeltning af isolerede isforekomster efter sidste istid og kaldes dødishuller.

En af de 3 bronzealderhøje på Yding skovhøj

Nok er landet lavt, men ofte er sletterne bølgede på grund af isens bevægelser. Helt flade er hedesletterne, der oftest forekommer i den del af Jylland, som ikke var dækket af isen under sidste istid. Her findes også de såkaldte bakkeøer, der stammer helt tilbage fra forrige istid, men som er blevet voldsomt omformet af årtusinders vandløbserosion under sidste istid.

Laveste punkt på landjorden er Lammefjord med -7,5 m og højest beliggende ikke-menneskeskabte punkt er Møllehøj ved Skanderborg med 170,86 m, næsthøjest Yding Skovhøj med 170,77 m og endelig Ejer Bavnehøj med 170,35 m. Disse punkter er alle beliggende i samme område ti km sydvest for Skanderborg. ^[71]

Jordfordeling

• Opdyrket jord: 60%. Det er Europas højeste andel.^[72] Det samlede landbrugsareal er 28.897 km². Blivende afgrøder: 0% blivende græsgange: 5%
• skov og skovstrækninger: 14%
• Andet: 25% (1993 est.)
• Bebygget areal: 4.350 km² (1993 est.)

Klima

Danmarks klima er bestemt af flere faktorer. Der er landets placering i forhold til Ækvator, som giver årstider med store udsving i lysstyrken. Der er havnærheden og påvirkningen fra Golfstrømmen, der giver milde vintre og kølige somre. Klimaet beskrives derfor som tempereret kystklima med gennemgående fugtigt og ofte overskyet vejr. Det giver milde og blæsende vintre og kølige somre. Undertiden kan der forekomme kolde, kontinentalt prægede vintre, kaldet isvintre, ligesom der kan forekomme hede somre. Begge situationer skyldes at det centraleuropæiske højtryk breder sig mod vest, så landet dækkes af stabilt højtryk med østlige vinde.

Den højeste temperatur, som hidtil er blevet målt i Danmark (siden 1874) er 36,4 °C, hvilket blev målt 10. august 1975 i Klosterheden ved Holstebro. Den laveste temperatur, som siden 1874 er blevet målt på dansk jord er -31,2 °C, som blev målt i Hørsted i Thy 8. januar 1982.

Flora og fauna

Uddybende artikel: Danmarks flora og fauna.

Nyudsprungne bøgetræer i Grib Skov på Nordsjælland.

Der er den (geologisk set) korte tid, der er gået siden sidste istid, som betyder, at tilbagevandringen af arter ikke er afsluttet. Desuden sætter topografien vilkårene (mesoklimaet) inden for små afstande. Og endelig er der jordbundsforholdene, som sætter betingelserne for plantevækst på det givne sted. Oven i alt dette skal man lægge påvirkningen fra årtusinders jordbrug og snart 150 års industrialisering med hele den styring, som det har lagt ind over floraens vilkår.

Grundlæggende hører Danmark dog til i et stort område, der strækker sig fra Atlanterhavet og helt ind til Ural, hvor den potentielle vegetation er blandet løvskov. Vi ejer ikke urskov i Danmark, men Draved skov og Suserupskovene er naturskove, hvor den menneskelige påvirkning har været minimal. Hvis man vil opleve, hvordan det danske landskab har set ud før landbrugets tid, må man tage til Białowieża skovene i det østlige Polen.

Når man ser bort fra klitter, søer, vandløb og havskrænter, er resten af Danmarks natur i virkeligheden et sammenhængende kulturlandskab, hvor alt er resultatet af tilsigtet og utilsigtet, menneskelig påvirkning. Det gælder biotoper som mose, eng, hede, overdrev, ager og dyrket skov samt naturligvis parker og haver. Floraens sammensætning består derfor at et sæt muligheder, som er skabt af naturbetingelserne, og nogle begrænsninger, som sættes af menneskenes aktiviteter. Foruden det direkte tryk fra dyrkning og forurening udsætter vores udbygning af infrastruktur floraen for en stadigt mere omfattende opsplitning i områder, der holdes adskilt, og som bliver mindre og mindre.Det medfører, at spredning og vedligeholdelse af genpuljer inden for en art bliver mere og mere umulig. Dette er den egentlige baggrund for, at mange arter er truede eller uddøde i Danmark.^[73]

Ressourcer

Olie-boreplatform i Nordsøen

Danmark har i princippet kun tre ressourcer, som findes i større mængde: Dyrkbar jord, hav og en veluddannet befolkning. Men også andre former for rigdomme er tilgængelige i landet. Således er olie og naturgas fundet i Nordsøen, og begge dele spiller en stadig større rolle for den danske økonomi. Danmark er selvforsynende med olie og gas, og eksporterer betydelige mængder råolie og gas. Udover det er de mest gængse råvarer fisk, salt, kalk, sten, grus, ler, moler, sand, ferskvand. Lavt badevand med sandstrande er vigtig for turistindustrien.

Med udnyttelsen af ressourcerne og med oparbejdning af tilførte materialer opstår der også et forureningsproblem. Dette forstærkes af et stort transportforbrug og af behovet for at opvarme boligerne om vinteren. Når man dertil lægger sløseri, almindelig slendrian og den bevidste overtrædelse af love og regler ses det let, at Danmark er ramt af forurening: Forurening fra biler og kraftværker. Kvælstof- og fosforforurening af havene. Drikkevands- og overfladevandsforurening fra landbrug i form af nitrat og pesticidrester er det mest fremkommende i Danmark. Folketinget har i de sidste årtier bekæmpet især kvælstofforureningen af havene med de såkaldte vandmiljøplaner.

Rigsfællesskabet

Naturrisici

Oversvømmelse er en trussel i visse dele af landet, for eksempel dele af Sydvestjylland samt langs den sydlige kystlinje af Lolland, som begge er beskyttet mod havet med et system af diger. De seneste år har stadigt større og kraftigere storme ramt landet. Den værste i nyere tid kom med orkanen den 3. december 1999. Generelt skal man udvise stor respekt for især den jyske vestkyst, fordi understrømmen trækker mange, særligt turister, med ud på åbent hav, de fleste gange med fatalt resultat.

Rigsfællesskabet

Grønland

Færøerne

Udover det Danmark der ligger i Skandinavien, ligger også, gennem Rigsfællesskabet, de to selvstyrende områder, Grønland og Færøerne. Områderne hører ifølge grundlovens §1 til Kongeriget Danmark, og deler derfor grundlov og statsoverhoved med Danmark. De to områder har dog begge egen regering ledet af henholdsvis en Landsstyreformand (Grønland) og en Lagmand (Færøerne). Færøerne opnåede indre selvstyre i 1948 og Grønland i 1979. De to områder er dog ikke fuldt uafhængige, f. eks. skal folkeskolerne udover det lokale sprog undervise i dansk, begge områder modtager bloktilskud fra Danmark, og udenrigsforhold varetages som hovedregel af regeringen i København.

Suðuroys vestkyst, Færøerne

Tinganes, Tórshavn, Færøerne

Hans Egedes statue i Nuuk, Grønland

Ved Ilulissat, Grønland

Infrastruktur

Uddybende artikel: Danmarks infrastruktur.

Veje

Storebæltsbroen set fra Sjælland.

Danmark har et vejnet på i alt ca. 71.600 kilometer, deraf 1079 km.^[74] motorvej. De mindre veje, som udgør ca. 60.000 km vej, bestyres af kommunerne, landevejene (ca. 10.000 km) bestyres af regionerne, mens statsvejene (motorveje og motortrafikveje, ca. 1.617 km) bestyres af Vejdirektoratet. ^[75] På grund af Danmarks mange øer er broerne meget vigtige for handel og transport mellem landsdelene. Der findes 35 broer med en længde på mere end 200 meter i Danmark. I sommeren 1998 blev Storebæltsforbindelsen åbnet for trafik, og blev dermed den første betalingmotorvejsstrækning i Danmark. Øresundsforbindelsen deles mellem Danmark og Sverige, hvor betalingsanlægget ligger på den svenske side. Det er vedtaget at bygge en bro til Tyskland over Femern Bælt mellem Lolland og den tyske ø Femern. Femern Bælt-forbindelsen forventes at blive bygget senest fra 2012 og åbnes 2018. Det har været forslået at bygge en Kattegat-forbindelse over Samsø mellem Sjælland og Jylland. En tredje Lillebæltsbro er foreslået som en løsning på trafikproblemerne ved Lillebælt.

Jernbanenet

I år 2000 var det danske skinnenet på 2875 km (heraf 508 km privatbaner). Danske Statsbaner er operatør på størstedelen af banenettet, mens Banedanmark er ansvarlig for infrastrukturen på samtlige jernbanestrækninger (eksklusiv privatbanerne). I store dele af Vestjylland er Arriva ansvarlig for togdriften foreløbigt frem til 2018^[76]. Det er med InterCityLyn muligt at tage strækningen København-Århus på få timer. Jernbanenettet i København fungerer også som lokalt trafiknet for Storkøbenhavn. De seneste år er undergrundsnettet Metro blevet bygget og koblet sammen med jernbanen ved Nørreport Station.

Lufttrafik

Kastrup Lufthavn er med knap 19 millioner passagerer årligt Skandinaviens største lufthavn. Den fungerer som lufthavn ikke bare for danskere, men også for store dele af den sydsvenske befolkning. Andre store lufthavne er Billund Lufthavn i Jylland, samt Ålborg, Karup og Århus. Planer om en udbygning af Roskilde Lufthavn har været på tegnebrættet, men er indtil videre stoppet pga. Naturklagenævnet blev inddraget af lokale borgere der protesterede over en udvidelse^[77].

Skibsfart

Danmark er en af verdens store skibsfartnationer med 742 skibe på 1000 BRT eller derover (største skibsfartsnation er Grækenland med 3099 skibe. Kilde: [World Factbook], 13. dec. 2007).

Økonomi

Uddybende artikel: Danmarks økonomi.

Generelt

I årene op til 1973 havde Danmark ligesom resten af Vesteuropa vækstrater på 5 % om året, der sørgede for en stor velstandsstigning. Med oliekrisen i 1973 og de fejlslagne økonomisk-politiske reaktioner på den, blev der dog sat en brat stopper for dette, og i løbet af 70´erne blev stabilitets- og balanceproblemerne alvorlige i form af høj inflation, og underskud på såvel offentlige finanser og betalingsbalance. I årene efter 1982 fik den nytiltrådte regering under Poul Schlüter stabiliseret økonomien gennem en stram udgiftspolitik, indkomstpolitik og fast kronekurspolitik kombineret med liberalisering og afregulering, ikke mindst i den finansielle sektor.
Oppositionen og fagbevægelsen argumenterede mod den sociale massegrav, men politikken virkede i det store hele efter hensigten. Dog betød den økonomiske fremgang, at privatforbruget steg dramatisk med deraf følgende overophedning, løninflation og betalingsbalanceproblemer. Udviklingen var i en vis forstand udtryk for, at politikken havde været en større succes end ventet og Schlüter kunne i 1986 udtale, at "det går ufatteligt godt". Regeringen indså først for sent situationens alvor, og måtte gribe ret drastisk ind med den berømte Kartoffelkur og en skattereform.
Indgrebene havde strukturelt set stor effekt og blev løsningen på det sidste af efterkrigstidens og navnlig 70'erens store balanceproblemer - for stort forbrug og for lille opsparing. Prisen blev en lavkonjunktur, der varede ekstra længe på grund af de dårlige europæiske konjunkturer omkring 1990. Arbejdsløsheden var rekordhøj i 1993 (12,4%), med toppunktet i januar 1994 (13,8%;386.186), men er faldet i en næsten ubrudt linje siden da, takket være regeringerne Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen effektive, men ret kostbare arbejdsmarkedspolitik, berømmet i udlandet under navnet flexicurity. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64 årige nåede i tredje kvartal 2008 ifølge Eurostat op på 78,6%, den højeste i EU. Udenfor EU ligger Norge lige efter med 78,5%.^[78]

Danmarks forholdsvis lille økonomi er i dag meget afhængig af handel med udlandet, hvorfor Danmark har en væsentlig interesse i fortsat liberalisering af markeder. Ca. 70 % af al handel foregår med EU-lande i det indre marked, heraf 17 % med den største handelspartner, Tyskland. I de seneste år er olieindtægter fra Nordsøen blevet en stadig vigtigere årsag til de store overskud i den danske økonomi. Tidligere tiders store eksportindustri, landbruget, er efterhånden blevet erstattet af industrieksport, hvor især maskiner, instrumenter, kemiske produkter og tekstilvarer udgør de vigtigste industrigrene. Handelen med tjenesteydelser og viden fortsætter med at vokse og udgør et væsentligt bidrag til dansk økonomi

På trods af stor kritik af de høje skatteprocenter fortsætter dansk økonomi med at ligge højt placeret på internationale økonomiske ranglister. Især konkurrenceevnen i dansk økonomi er i top. Overskuddet på statens finanser på hhv 4,9 % og 4,2 % af BNP var både i 2005 og 2006 det højeste i EU. Danmark står dog ligesom de øvrige vestlige økonomier overfor store udfordringer i fremtiden med en aldrende befolkning. Ligeledes vil Danmark stå overfor store økonomiske udfordringer når olien og gassen i Nordsøen slipper op.

Landbrug

Hvede

Fra middelalderen og helt op i nyere tid har størstedelen af befolkningen været beskæftiget inden for landbruget, i 2004 var dette tal blot 68.000, eller 2,4 % af den samlede arbejdsstyrke. Samlet set er 175.000 eller 9 % ansat i fødevarerelaterede erhverv. På trods af dette er produktionen af landbrugsvarer ved hjælp af stordriftsfordele og effektivisering øget kraftigt de seneste år. Danmark producerer årligt fødevarer til en befolkning på 15 millioner. Der foregår en stadig nedlæggelse af mindre gårde efter traditionelt familiemæssigt mønster til fordel for større egentlige landbrugsvirksomheder med flere ansatte.

Årligt udgør korn- og planteproduktion 150 millioner afgrødeenheder, hvoraf 90 % benyttes til at fodre husdyr med, hovedsageligt svin og kvæg. Den årlige svinekødsproduktion er steget betragteligt de seneste år og udgjorde i 2005 2 millioner tons. Den samlede landbrugsproduktion med alt indbefattet , også landbrugsmaskiner og andet, indtjener for cirka 90 mia kr. om året, hvilket svarer til 11 % af den samlede eksport. Landbruget er altså stadig en vigtig del af den danske økonomi. Midler fra EU´s landbrugsstøtteordninger beløb sig til 10 milliarder kroner årligt.^[79]

Kultur

Uddybende artikel: Danmarks kultur.

Rugbrød spises af mange danskere

Helligdage i Danmark er Nytårsdag, Påske, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Pinse, Grundlovsdag og Jul.^[80] Typiske danske fejringer er fødselsdag og konfirmation.

Den danske mad er sammensætning af traditionel dansk mad som rugbrød og frikadeller og udenlandsk mad som pizza, burger og kebab.^[81] Det mest almindelige måltidsmønster består af tre hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad),^[82] hvoraf aftensmaden for de fleste er det største og vigtigste måltid. Danskerne har på verdensplan det største eller et af de største forbrug af kød pr. indbygger på over 100 kg årligt.^[83]

De første kendte komponister fra Danmark var faktisk tyskere, C.E.F. Weyse og Friedrich Kuhlau fra slutningen af 1700-tallet og frem. Sammen med B.S. Ingemann og J.P.E. Hartmann blev Niels W. Gade toneangivende i dansk musik i 1800-tallet. Carl Nielsen fra starten af 1900-tallet er den eneste internationalt kendte danske, klassiske komponist. Musikken i 2000-tallet er præget af rockens internationalisering pga. pladeselskabernes globalisering. Grupper som Aqua og Cartoons synger uden for Danmark, og danske rockmusikere synger på engelsk. Ved andre genrer som hiphop har Den Gale Pose vist sig.^[84]

Den verdenskendte danske digter, Hans Christian Andersen

Fodbold er den mest populære sport i Danmark, og landsholdet har kvalificeret sig til VM 3 gange og vundet EM i fodbold én gang.^[85] Brian Laudrup, Michael Laudrup og Peter Schmeichel er blandt Danmarks mest kendte fodboldlegender.^[86] Sejl- og vandsportsgrene er også populære, og ligeså er badminton og håndbold, mens håndbold også er opfundet i Danmark.^[87] I løbet af 90'erne og 2000 vandt det danske kvindelandshold i håndbold adskillige præmier.^[88]

Danske film har fået international anerkendelse for den brede variation, og biograffilmsproduktionen var på 18 biograffilm i 1975 og er siden steget til 41 biograffilm i 2005.^[89] Fra 1995 var der et initivativ af danske filminstruktører, Dogme 95, der udfordrede filmreglerne og skabte stor international opmærksomhed omkring dansk film.^[90] Blandt berømte filminstruktører er Lars von Trier, Bille August, Thomas Vinterberg og Susanne Bier.

Det første litteratur stammer, fra før man skrev, helt tilbage i 400 f.Kr.^[91] Senere kom nedskrivninger af sagn og folkeeventyr man kender fra 1100- og 1200-tallet. En del af den første danske litteratur er derfor også de islandske sagaer og Snorre Sturlasson, fordi den nordiske litteratur var fælles dengang. Saxo Grammaticus fra 1100-tallet er den første store danske forfatter, selv om han skrev på latin.^[92] Lidt dansk litteratur kendes fra middelalderen i øvrigt, men først i løbet af den spirende oplysningstid begyndte den danske litteratur for alvor med Ludvig Holbergs stadig aktuelle komedier. Som forløber for romantikken kan nævnes Johannes Ewald og Jens Baggesen. Den bedst kendte dansker er forfatteren H.C. Andersen, der er kendt for sine eventyr som Den Lille Havfrue og Den grimme ælling.^[93] Danmark har fire verdensarve: Jellingestenene, Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat Isfjord.^[94]

International rangering indenfor pressefrihed og korruption

Reporters sans frontières udarbejder hvert år et pressefrihedsindex ^[95]. I 2007 blev Danmark placeret som nummer 8 og lå dermed i den bedste gruppe af lande. I 2006 var Danmark kortvarigt i den næstbedste gruppe, sandsynligvis grundet trusler mod forskellige aviser og tegnere i forbindelse med Muhammedkrisen, samt retssagen mod to journalister i forbindelse med Frank Grevil-sagen^[96].

Transparency International udarbejder hvert år et korruptionsindeks. Her lå Danmark i 2007 nummer 1. Siden 2002 har Danmark ligget i top 5.

Øvrige emner

• Beboede danske øer
• Danmarks regioner
• Danmarks EU-medlemskab
• Danmarks foreninger
• Danmarks højeste punkt
• Danmarks militær
• Danmarks nation
• Danmarks padder og krybdyr
• Danmarks pattedyr
• Kategori:Fuglearter i Danmark
• Danmarks traditioner og mærkedage
• Danmarks transport
• Danmarks udenrigsforhold
• Danmarks økonomi
• Turisme i Danmark
• Træer i Danmark

Se også

• Danske mindretal i Sydslesvig
• Fynske Øhav
• Vadehavet
• Stednavnet Danmark

Kilder

• Brinckmann, Henning og Poulsen, Jens Aage: Da Danmark blev mindre og verden større. 1999. Gyldendal. ISBN 87-00-32578-3.
• Clasen, Gry og Fibiger, Helle: Demokratiske øjebliksbilleder. CDR-forlag. 2003. ISBN 87-7841-339-7.
• Holm-Svendsen, Niels: Rock'n roll og nylon. 1999. Gyldendal. ISBN 87-00-33780-3.
• Ingvorsen, Leif: Danmarks i syv århundrede 1100-1800. 1981. Gad. ISBN 87-12-52460-3.
• Jensen, Ole Helmer: Modstand og befrielse. 1990. Munksgaard. ISBN 87-16-10540-0.
• Kjerdsgaard, Erik: Danmarks historie. 1993. Aschehoug. ISBN 87-11-12195-5.
• Scocozza, Benito (1997), Politikens bog om danske monarker, København: Politikens Forlag, ISBN 87-567-5772-7 
• Simonsen, Kjartan: Danske regenter og deres tid. 2000. Alinea. ISBN 87-23-00641-2.

Fodnoter

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

Portal:Danmark

• SKRÆP - Ottars rejseskildring (slutn. 800-tallet)
• The making of the Danish kingdom
• Borger.dk
• The official website of Denmark
• Turistinformation om Danmark
• Google satellitkort over Danmark
• Google vejkort over Danmark
• DMI, vejr klima og hav
• vifanord - Virtual Library of Northern European and Baltic Regional Studies
• The World Factbook om Danmark
• Denmark-Faroe Islands-Greenland

Minibusruten Danmark Parlamentarisme | Danmark | Folkekirken

s·d·r Lande i Europa Albanien • Andorra • Armenien² • Aserbajdsjan1 • Belgien • Bosnien-Hercegovina • Bulgarien • Cypern² • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Georgien1 • Grækenland • Holland • Hviderusland • Irland • Island • Italien • Kasakhstan1 • Kosovo • Kroatien • Letland • Liechtenstein • Litauen • Luxembourg • Makedonien • Malta • Moldova • Monaco • Montenegro • Norge • Polen • Portugal • Rumænien • Rusland1 • San Marino • Schweiz • Serbien • Slovakiet • Slovenien • Spanien  • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyrkiet1 • Tyskland • Ukraine • Ungarn • Vatikanstaten • Østrig Territorier m.v. Akrotiri og Dhekelia3 • Færøerne • Gibraltar • Guernsey • Jan Mayen • Jersey • Isle of Man • Svalbard • Ålandsøerne 1. Ligger delvist i Asien. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern

s·d·r Den Europæiske Union Belgien • Bulgarien • Cypern • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Italien • Letland • Litauen • Luxembourg • Malta • Polen • Portugal • Rumænien • Slovakiet • Slovenien • Spanien • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyskland • Ungarn • Østrig

s·d·r Medlemslande af Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Australien • Belgien • Canada • Danmark • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Island • Italien • Japan • Luxembourg • Mexico • New Zealand • Norge • Polen • Portugal • Sverige • Schweiz • Sydkorea • Slovakiet • Spanien • Tjekkiet • Tyrkiet • Tyskland • Ungarn • USA • Storbritannien • Østrig

LA-ikon

stock | retire | vm
Why are we here?
All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License
This page is cache of Wikipedia. History