Burmas flag består af en rød flagdug med en blå kanton hvori der er indsat et emblem i hvidt. Emblemet består af et tandhjul med et risaks over. Dette symboliserer industri og landbrug. Rundt om står fjorten hvide stjerner, en for hver af Burmas delstater og distrikter. Stjernene symboliserer enhed og ligeværd mellem landets delstater og distrikter. Flagets røde farve står for mod, den blå farve symboliserer fred, mens den hvide farve står for renhed. Flaget er i forholdet 5:9, men størrelserne 2:3 og 6:11 benyttes også.
Burmas nationalflag blev indført 4. januar 1974 og er en modifikation af flaget som blev indført ved uafhængigheden i 1947. Dette var rødt og blåt som dagens flag, men havde et andet mærke i kantonen: En stor hvid stjerne omgivet af fem mindre. Symbolikken var her knyttet til at repræsentere de vigtigste etniske grupper i landet.
I forbindelse med grundlovsrevisionen diskuteres det for tiden at ændre Burmas flag til en vandret delt tricolore i grønt, gult og rødt med en hvid stjerne øverst ved stangsiden.
Som orlogsflag fører Burma et flag helt forskelligt fra nationalflaget. Flagdugen i orlogsgøsen er hvid. Kantonen er rød og har en hvid stjerne. I flagets frie ende er der placeret et blåt anker.
|
|||||
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
| Stub Denne artikel om flag eller vexillologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
stock | retire | vm
Why are we here?
All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License
This page is cache of Wikipedia. History